A                                                  Bm
Sorte Halifax-maskiner hopped’ over klitterne ved Søndervig
       E                                  A
som paukeslag fra BBC, som trækfugle der jog forbi
                                             Bm
lavt ind over Jylland med kursen sønden om Hobro
               E                                        A 
snart stod faldskærme som hvide blomster mod den natblå ro
     E                   D             A 
i køkkenet på kroen gik alt sin vante gang
    E                  D                A
Gudrun bagte æggekage mens hun stod og sang
   F#m                                        E
men fra den 12. marts i ’43 var der ikke mere ro
             A
på Hvidsten Kro


    A                                                  Bm
For da kom dr. Thorup og en fremmed ind i kroens skænkestue
                   E                                    A
og sagde: ”Marius Fiil, hvis du vil er du ham vi skal bruge
                                                      Bm
der er containere med våben på markerne ved Allestrupgård
                          E                                        A 
de skal bringes ind til Randers før tyskerne fornemmer hvad der foregår”
           E                            D          A 
”Jeg skal lige spørge Gudrun” var hvad Marius fik sagt
        E                         D            A
så var Hvidstengruppen dannet og London fik kontakt
   F#m                                     E
det gik godt et år og så tog sorgen varig bo
             A
på Hvidsten Kro


A                                                  Bm
Snart så var de fjorten og i familien Fiil tog alle fat
            E                                         A
og var der hilsen til Elias over BBC så var der bid i nat
                                      Bm
i 1943 var danskerne begyndt at vågne op
                E                                     A 
sabotører sku’ bevæbnes, og det var Hvidstengruppens job
     E                      D            A 
de lyste op mod himlen, tre hvide og en rød
    E                       D               A
en enkelt uopmærksomhed ku’ vær’ den visse død
   F#m                                              E
og efter nattens arbejde var der en mellemmad eller to
             A
på Hvidsten Kro


A                                          Bm
Store sorte fugle over Jylland, sønden om Hobro 
       E                                           A
faldskærme på himlen hvide blomster mod den natblå ro
                                                       Bm
der lå tyskere i Randers, der lå tyskere ved Mariager Fjord
                   E                                       A 
de vidste der var noget galt men tørvegrave sletter alle spor
     E                     D          A 
de nåede ud til kroen når flyene var væk
    E                               D          A
på loftet lå en faldskærmsmand og rystede af skræk
   F#m                                                    E
han knugede sin giftampul og klyngede sig til en spinkel tro
             A
på Hvidsten Kro


A                                                       Bm
Faldskærmsmanden var frivillig, han var lydløs, han var rå
                   E                                             A
han kunne sprænge broer så die Wehrmacht’s togtransporter gik i stå
                                                                     Bm
men han blev taget af Gestapo hos en kvinde som han faldt for og fik lov
          E                                            A 
men giftampullen fik han ikke for de tog ham mens han sov
     E                   D           A 
SS’ sorte bødler satte tommelskruer på
    E                    D                A
og Marius var røbet før testiklerne blev blå
   F#m                                             E
ja klokken den var slået før bornholmeren den slog to
             A
på Hvidsten Kro


A                                                   Bm
En morgen midt i marts blev kroen forvandlet til et håb
          E                                             A
der var støvletramp i gården, motorstøj og tysk kommandoråb
                                                Bm
Gudrun stod i køkkenet, det bankede på den lave dør
               E                                                          A 
”Heil Hitler! Hände hoch!” og Gudrun hvisked’ ”Åh Gud nej nu er det lige før”
     E                       D         A 
men Marius han gryntede den gamle fatalist:
    E                             D                A
”Det går jo nok og Gudrun, lad nu vær’ at vær’ så trist”
   F#m                                                  E
men hun gøs for der var en hæslig lyd af en stikker der lo
               A
over Hvidsten Kro


A                                                  Bm
Så førtes alle fjorten ind til Århus, og så til Horserød
                          E                               A
Niels Fiil sagde til sin far: ”Jeg tror det bliver vores død”
                                                 Bm
Hvidstengruppen sad som gidsler i en gammel rød barak
                 E                                           A 
for nazisterne sku’ ha’ nogen at skyde for at holde folk i skak
     E                              D          A 
på Dagmarhus i København der blev krigsretten sat
    E                        D            A
og otte af dem dømtes til at dø den næste nat
   F#m                                                  E
men man hørte ingen gråd, nej de tog det med en iskold ro
                  A
dem fra Hvidsten Kro 


A                                                  Bm
Da Marius forlod sin celle favned’ han en tysk soldat
           E                           A
og tilgav ham og sagde: ”Du skal vide at
                                                      Bm
det er ikke jer almindelige tyskere som vi har kæmpet mod
                  E                                               A 
nej, det er det onde der har magten over jer og os” og tyskeren forstod
     E                         D          A 
i Ryvangen til sidst, hvor de tavse pæle står
    E                        D              A
de otte af dem sang: ”Altid frejdig når du går”
   F#m                                     E
solen steg, ordren lød, så faldt de to og to
                  A
dem fra Hvidsten Kro


A                                                  Bm
I sommeren ’45 kom de atter hjem og fik den sidste ro
       E                                           A
i en fællesgrav ved landevejen 100 meter nord for kroen
                                                       Bm
og kører du forbi en dag så tøv en kende før du videre ta’r
             E                                             A 
for det er ikke længe siden, og de gav det dyrebareste vi har
     E                     D               A 
dengang jeg var lille var jeg der med min far
    E                        D                A
da stod Gudrun stadigvæk og gjorde æggekagen klar
   F#m                                        E
så’n en vinteraften i den dybe stille natblå ro
             A
på Hvidsten Kro