-----------------------------------------------
     I DEN BY JEG KOMMER FRA - Allan Olsen
-----------------------------------------------

     A
i et gulligt skær af sten og grus
       Asus4
vågner verden op til sin morgengus
      F#                           E
spørg ikke om lyd – her høres ingenting
    A
kun præsten der lader vandet gå
      Asus4
ned i døbefonten før dagens dåb
      F#                       E
og så trisser han pietistisk omkring
    A
han tænder et lys og klør sig lidt
    Asus4
repeterer den tekst han har forberedt
   F#                       E
de første og de faste er på vej
      A
og på parkeringspladsen udenfor
       Asus4
holder vinden fast i sit efterår
   F#                          E
en hanhund strejfer herreløs omkring
    E
den standser op og snuser lidt
D/F#                               F#
pisser på præstens Opel Kadet – så fri
                                 E
og så tæt på Vorherre som aldrig før

   A          D/F#  A
en almindelig formiddag
             D/F#   A
i den by jeg kommer fra
              D/F#  A
en almindelig formiddag
             D/F#   E
i den by jeg kommer fra

i et mørkt kvarter et stykke her fra
hvor ingen forventer forandring mere
er der fred og ro fra frelsen ovenfra
der høres ingen kirkeklokker her
de har ingen magt ved de døves dør
og i modsat fald er der lydtæt indenfor
hvor de første gæster fra i dag
er de sidste fra i aftes af
fordi de simpelthen aldrig når hjem
og hvor de blå gardiner skærmer for
et barn der vinker til sin mor
men osse skujler minder om engang

da der var chancer nok at ta'
i den by jeg kommer fra
da der var chancer nok at ta'
i den by jeg kommer fra

og ved havnens mørke vintervand
mødes fjenderne mand mod mand
i et endegyldigt favntag med frygt og håb
er du tæt nok på høres nævers klask
er du længere væk kun et sidste pladask
da de trækker hinanden ud i et sidste fald

i de spildte kræfters tarv
somom dumhed går i arv
konsekvensen preller af
i den by jeg kommer fra

og avisen sladrer bag sit glas
stadig sort og våd af fotosats
i sit nyhedsskab ved Andersen's Kapel
som et gravskrift uden Memory
slår den fast at endnu et liv er forbi
for den har nok i at måle tiden mod sig selv
en sluttet ring holder aldrig op
en fjorten års pige ønsker moren's krop
mens moren ønsker sig ung som sin datter igen
de venter blindt på næste træk
men bliver ved jorden af højdeskræk
parat til at dø for kedsomhedens skyld

er det det eneste de kan
i den by de kommer fra
er det det eneste de kan
i den by de kommer fra