Akkord-progression i verset: A - E x4 D.E - D.E x1 A - E x1 Punktummet markerer, at akkorderne "D" & "E" kun spilles en halv takt hver- Akkord-progreesion i omkvædet: A - E x4 Det er sådann en regnfuld eftermiddag I oktober Ved vinduet der sidder Isabel Hun tænker på ham der altid er derude Hun tænker på ham der altid tænker på sig selv Hun sidder alene i stuen og lyset falder skævt ind Så mange forskellige følelser der strides i hendes sind [Omkvæd]: [Det er bare dig vi venter på, Isabel. Der er ikke noget der begynder før du kommer Det er bare dig vi venter på, Isabel Når mørket falder på.] Af og til så ser hun nervøst på uret Og rejser sig og går lidt rundt Hun er ikke bange for døden specielt Hun er kun bange for noget der gør ondt Indenfor er der blomster og udenfor lyden af skud Hun ved ikke selv, hvad hun tænker, men hun tænker på at gå ud. [Omkvæd] Så tager hun en bog ned fra hylden Og slår op et tilfældigt sted Der står at intet menneske i verden Intet menneske kan gøre hende fortræd Og så kaster hun et sidste blik På alt det hun lader blive hvor det Hun gå ud af sit hus, hun gå ud i det blæsende vejr. [Omkvæd] Isabel skrår gennem parken Der møder hun en gammel mand på sin sti, Han standser hende og siger jeg synes Jeg hørte sådan en susen da du gik forbi Over alt bliver det nu nat men så bagefter kommer solen frem Og nu i denne nat kommer du helt sikkert hjem. [Omkvæd] Et sted derude, der er en flok der har taget et menneske Og sat sig for at de vil se ham lide. Isabel hun træder midt ind i kredsen Isabel hun stiller sig ved hans side Og så spørger hun dem hvorfor, og spørger dem en for en Og endnu en gang så er der ingen der tør kaste den første sten. [Omkvæd] Så går de af sted gennem natten Går de af sted under de dryppende træer Så spørger han hende, hvorfor gik du ud? Hvorfor gik du ud og fandt mig her? Hun ler, det var ikke noget med dig, og ikke noget om, hvor du stod Der hvor mørket er tættest dukker lyset frem, og det var det sted jeg gik hen imod. [Omkvæd]
