-------------------------------------
     DET HAVER S? NYLIGEN REGNET
-------------------------------------
Tekst: Johan Ottosen, 1890
Melodi: Dansk folkemelodi

    D        G       D  A
Det haver s? nyligen regnet,
        E7                      A
det har stormet og pisket i vor lund.
D               G          D  A
Fr? af ugr?s er f?get over hegnet,
               E7          A
?g p? nakke og l?s for vor mund.
D         A
?rets l?b har sin lov,
              Bm
der blev lyst i vor skov,
A7       D            A7              D         
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

Det har regnet - men regnen gav gr?de,
det har stormet - men stormen gjorde st?rk.
Som de tro'de, at skoven alt var ?de,
s? de v?rkraftens spirende v?rk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil m?de, hver gang der bliver kaldt.

Og de tro'de, at hjerteb?nd kan briste,
og de tro'de, at glemmes kan vor ret!
De skal vide, de aldrig ser de sidste,
de skal vide, at ingen bliver tr?t.
Thi som ?rene randt,
s?s det: b?ndene bandt,
kr?fter f?dtes for kr?fterne, som svandt.

De kan sp?rre med farver og med p?le,
de kan lokke med l?fter og med l?n, -
f?lles sprog giver vore tanker m?le,
f?lles vilje g?r kampdagen sk?n.
Nye stridsm?nd skal der,
nye stridsm?nd skal her
slutte kreds om den fane, vi har k?r.

Ja - det haver s? nyligen regnet,
og de tr?er de drypper endnu,
mangen eg er for uvejret segnet,
men endda er vi frejdige i hu;
viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror,
- viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror.