------------------
     MANDALAY
------------------
Tekst: Rudyard Kipling
Oversættelse: Kai Friis Møller
Musik: Erling Winkel

        F               Bb            F
Ved den graa Moulmein Pagode, med sit Blik mod Havets Blaa,
       Bb                       A
sidder der en Birma-Pige ak, og mig hun tænker paa:
        Bb   C7    F            A7               Dm
Hvisker Palmesuset ikke, synger Templets Klokker ej,
      A               Dm       Daug C7
"Kom igen, Soldat fra England, kom igen til Mandalay!"

     F
Kom igen til Mandalay,
      C
ad Flotillens gamle Vej,
       C7                        F
husker du Pagajens Dunken fra Rangoon til Mandalay?
       D7
O, den Vej til Mandalay,
        Gm
fuld af Flyvefisk i Leg,
Baug    F              C7              Bbm         F
og hvor Solen brød som Torden frem bag Kinabugtens Kaj!
 
Gult var Skørtet, grøn var Huen, som min Birma-Jomfru bar;
Supiyawiat hed hun - samme Navn, som Theebaws Dronning har
Paa en hvid Cerut hun røg, da første Gang hun for mig stod,
og hun øsled kristne Kysse paa en hedensk Afguds Fod.

Kun af snavs den Gud bestod,
kaldtes Buddha, vis og god,
straks da jeg tog til at kysse, hun sin Gud i stikken lod!
O, den Vej til Mandalay,
fuld af  Flyvefisk i Leg,
og hvor Solen brød som Torden frem bag Kinabugtens Kaj!
 
Naar hver Rismark drev af Taage, og det led mod Solnedgang,
greb hun sin lille Banjo, og Kulla-lo-lo hun sang.
Kind mod Kind vi sad og saa paa Bugtens Baade, Stavn ved Stavn -
Saa den store hathi gøre som en Tømmerlæmper Gavn

stable Teak-træ Favn paa Favn
i den sjip-sjap vaade Havn,
hvor der var saa tavst, jeg næppe turde hviske hendes Navn.
O, den Vej til Mandalay,
fuld af Flyvefisk i Leg,
og hvor Solen brød som Torden frem bag Kinabugtens Kaj!
 
Sejl mig ud der øst for Suez, der hvor sidste mand er først,
hvor de til Bud ikke gælder, og hvor Folk kan føle Tørst!
For nu kalder Templets Klokker, og jeg ønsker kun, jeg laa
ved den graa Moulmein Pagode og betragted Havets Blaa.

Ak, den Vej til Mandalay -
vor Flotille tog den Vej
med de syge under Solsejl, da vi gik til Mandalay!
O, den Vej til Mandalay,
fuld af Flyvefisk i Leg,
 og hvor Solen brød som Torden frem bag Kinabugtens Kaj!