Kim Larsen - Hurbetus, (Værsgo) E F#m Hubertus var en syvårs fuldfed moppe B E B7 af ægte arisk kolinarisk rod E F#m syv racer blanded sig i hver en loppe B E som daglig sysled med Huberti blod A E han leved med en trofast herskerinde F#m B en 87-årig kvinde E F#m af silkebånd var tvundet fyrens lænke B han var sin frues trøst E B7 thi hun var enke ak, selv en enke dør trods al sin troskab men først hun stiftede et testament og efterlod sit husgeråd og boskab til en veninde: Frk. skyldfri Glent plus 30.000 - åh, sikken gave! jah, alt det på den betingelse ska du have blot du vil Skt. Hubertus til dig tage thi man skal være god imod sin mage Gud fri mig hvor den kommer ubelejligt hva ska jeg med hunde her? åh! nu sku jeg netop til at ha det så dejligt med 30.000 i min sekretær jeg skulle rejse nu og købe udstyr med ak hvor tar man hen når man har husdyr som Moses en gang stod på bjerget Nemo står jeg nu her - farvel Paris og San Remo Syv år hengik med lutter jammerklage og glenten tabte 47 pund så døde den en frostnat mæt af dage men hvor sku hun gør af den døde hund? nu har jeg det, jeg kender jo frøken Fikke hun har et sommerhus og hun bor der ikke! fluks stopper jeg i kufferten hyænen ubeset ka jeg begrave ham i plænen Hun entrede en sporvogn ka man tænke på forperronen stod en skummel fyr han mønstrede den sørgeklædte enke og navnlig hendes kuffert der var dyr ved næste stoppested - ja, der har vi balladen han griber kufferten og styrter ud på gaden rask med den tunge kuffert bort han joller tænk hva han sir når han ser hva den indeholder stop tyven - konduktøren kimer vognstyreren hoster, åh, jeg nervebundt nej skriger glenten - kør dog videre åh jeg besvimer jeg får ondt nu er jeg fri ska aldrig mer bemoppes for den der har dalet ska altid toppes rask en tier hun gav til konduktøren B7 E da hun kom hjem stod kufferten for døren Hoff_ylle@hotmail.com
